Spinningslokalet

Et smut op af den store trappe finder du centerets spinningslokale. Lokalet indeholder i alt 14 cykler og er udstyret med et musikanlæg, der kan overdøve enhver anden form for støj. 

Fra spinningscyklen er der stor chance for at opleve en flot solnedgang, da lokalet har hallens nok bedste udsigt til vandet. 

Instruktørerne benytter sig af centerets Suunto-system, som gør det muligt for rytterne at følge deres puls på en af lokalets tv-skærme. 
Som noget nyt har centeret investeret i Intelligent Cycling. Med Intelligent Cycling kan du følge med i programmet og se hvad timens udfordring byder på. Du kan bl.a. se nuværende intensitet, kadence, tid og position, samtidig med at du kigger frem mod næste pause.